FÆLLESSKAB

Fællesskab kalder vi hinandens venskab og nærvær.

Når vi bliver kristne bliver vi automatisk en del af Guds familie.

Menigheden er i bund og grund fællesskabet med Gud – og hele Hans familie.

Der er ingen tvivl om at Gud ønsker fællesskabet. Både mellem Ham og os, og os imellem. Vi som tror på Jesus er blevet indlemmet i en familie, med Gud som Far. Han har adopteret os, gjort Jesus til vores bror, og menighedsfællesskabet til livets omdrejningspunkt.

“Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!” (1. Joh. 3:1)

Vi er altså Guds børn, og har en familie uanset om vi bryder os om det eller ej. Vi hører til, og er ikke omvandrende tilfældigheder uden mening og mål! Vi har Gud – og vi har hinanden! Bibelen er proppet med lignelser og historier om fællesskab mellem Gud og menneskene – og menneskene imellem, men dette skal handle om, hvilke kriterier som skal være tilstede for at opnå et godt fællesskab.

Ægte fællesskab handler også om størrelsen, og småt er bedst. Jesus udvalgte sig 12 disciple, sikkert fordi han vidste at dette antal nære venner er ca. det vi kan klare at være tæt sammen med, uden at nogen bliver usynlig eller glemt. Og vi behøver såmænd heller ikke være mange samlet, før end Gud ulejliger sig tilstede og deler fællesskabet med os:

”For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” (Matt. 18:20)

I et virkelig fællesskab oplever mennesker ægthed

Her er ikke tale om overfladisk tom snak, men et fællesskab hvor man kan dele sit inderste med hinanden – hvis man har lyst! Det handler om at være ærlig om sit liv og om at opnå styrke ved at dele lykke og glæder side om side med smerte, tvivl, frygt og svagheder.

Det er det modsatte af at bære masker og lade som om, alt er lyserødt! Sådanne holdninger er nemlig mere dræbende for et fællesskab! Det er kun når vi vover at åbne vore liv at vi oplever virkeligt fællesskab.

“Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden” (1. Joh. 1:7-9)

Samfundet mener at vide, at intimitet, følelser og indre liv skal leves i mørket, i det hemmelige rum som ingen ser, men bibelen lærer os noget helt andet. At mit liv leves bedst i lyset. Det betyder ikke at alle mine krinkelkroge skal vendes ud på vrangen til offentlig beskuelse, men at jeg bør søge at leve åbent med mit liv på godt og ondt: Som et forbillede. OG: at mennesker som bringer deres liv frem i lyset skal behandles med beundring og respekt – ikke sladder og bagtalelse!

I et virkelig fællesskab oplever  mennesker gensidighed

Det handler om både at modtage og give. Vi er alle lemmer på det samme legeme, (1. Kor. 12:12 ff.), vi er alle grene på det samme træ, (Joh. 15:1 ff.) – eller sagt på en anden måde: Vi er alle sammen i den samme båd, og vi skal skiftes til at ro, øse vand.

Gensidighed bygger på relationer. At vi kender hinanden. At vi lever sammen, vandrer sammen på vejen mod samme mål. Du har selvfølgelig ikke alene ansvaret for alle de andre, men der er helt sikkert nogle du kan være til hjælp, opmuntring og glæde på vejen.

I et virkelig fællesskab oplever  mennesker medfølelse

Vi har ikke brug for hurtig, overfladisk hjælp. Men vi har brug for at nogen viser os medfølelse. (Luk. Kap.10: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner). I dag kalder nogen det for empati, men god gammeldags bibelsk medfølelse møder to grundlæggende behov hos os.

1. Behovet for at blive forstået.
   

2. Behovet for at blive taget alvorligt.
   

Hvis du har været i en situation hvor du blev misforstået, og negligeret, ved du præcis hvad jeg mener. Travlhed og dårlige vaner er hyppige forhindringer, hvor vi spørger hinanden hvordan det gør, og forventer standard svaret. Det går fint! Det hænder jo vi får et usandt svar, (det går nemlig ikke fint!), men pyt med det, for det har ingen af os tid til at bruge mere tid på nu.

Men du skal vide: at hver gang du bekræfter en andens følelser, skaber du fællesskab!

I et virkelig fællesskab oplever mennesker barmhjertighed

Hvis vi ikke kan møde mennesker med barmhjertighed, (som Gud virkelig har lagt sig i selen for at lære os), vil vi ikke kunne bygge fællesskab med de mennesker.

Elsk mig når jeg mindst fortjener det – for der har jeg mest brug for det …

Hvis du allerede er i et fællesskab og gerne vil udvikle det, så er der også her grundlæggende faktorer som skal være tilstede om vi skal lykkes.

Udvikling af fællesskab kræver ærlighed

En familierelation (her Guds familie!) er helt afhængig af ærlighed. Hemmelighedskræmmeri og løgne, (hvide som kulsorte), er en ødelæggende faktor, og så giver det desværre en glimrende grobund for sladder. Alligevel bliver vi ofte stillet over for situationer hvor vi hellere vil stikke en lille løgn, være tavse eller vige udenom, end at sige hvad vi virkelig mener. For sandheden kan være ilde hørt, og det er sjovere at stryge med hårene – end mod! Desuden er der også en del arbejde i at finde ud af, hvad man egentlig mener om forskellige emner og etiske spørgsmål.

Ærligheden sættes således tit på prøve, og vi løber ind i en af tilværelsens store undertrykkere: Frygt!

Men mennesker har brug for, at vi taler sandt – og kærligt, også når de roder sig ud i selvdestruktive livsløb, eller er direkte på kollisionskurs med bibelens normer. Hvis frygten for alvor styrer vores handlinger og holdninger, så er den jo blevet til Herre i vort liv!

”Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer.” Ef. 4:25

Udvikling af fællesskab kræver ydmyghed

Stolthed er også meget ødelæggende for fællesskabet, og hvor stoltheden bygger os mure imellem, bygger ydmyghed broer!

“I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.” (1. Pet. 5:5)

Vores stolthed og egenrådighed bliver en opposition mod Gud, mens vi ydmygt kan modtage Guds nåde ved at indrømme vi har brug for den

Du kan udvikle ydmyghed på en helt praktisk måde:

Ved at indrømme din svaghed, være tålmodig med andres svagheder, være åben over for korrektion, og rette opmærksomheden væk fra dig selv og hen på andre.

“Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus.” (Fil. 2:3-5)

Udvikling af fællesskab kræver imødekommenhed

Imødekommenhed er at respektere vores forskellighed, være opmærksom på hinandens følelser, og være tålmodig med de mennesker som går os lidt på nerverne.

Menighedsfællesskab er som en familie, og selv familiens sorte får, eller ham eller hende som ikke ”er som de andre”. Som familie skal vi holde sammen, og være imødekommende over for alle dens medlemmer!

“Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse.” (Rom. 15:2)

“...(du) må ikke forhåne nogen eller være stridbare, men skal være milde og vise sagtmodighed mod alle mennesker.” (Tit. 3:2)

“Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse.” (Rom. 12:10)

Vi er alle forskellige, og ikke alle har den samme kemi. Vi har hver vores særheder, og fællesskabet skal også kunne rumme mig – og min næste!

Hvis du har det lidt vanskeligt med en person, så vil det helt sikkert gavne om du sætter dig lidt mere ind i hans eller hendes liv. Tal sammen, (ikke tal om dem), og du vil snart opdage at alle har en historie der gør os til dem vi er.

“Alle siger at Jeppe drikker – men ingen spørger hvorfor.” (L. Holberg.)

Udvikling af fællesskab kræver fortrolighed

Fortrolighed er også en nødvendighed i ethvert godt fællesskab. Kun der, hvor der hersker varm accept og tillidsfuld fortrolighed, vil mennesker åbne sig og dele deres dybeste smerter, behov og fejltagelser med andre.

Fortrolighed betyder IKKE at du blot forholder dig tavs, når en i fællesskabet roder sig ud i alvorlige problemer, eller sætter kursen mod et syndigt liv. Men fortrolighed betyder at det der er sagt, bliver i den gruppe af mennesker hvor det blev sagt. Fællesskabet bliver udhulet og ødelagt, hvis nogen bliver udsat for sladder og bagtalelse, også hvis hentydninger eller oplysninger om andre forklædes som et bønneemne, eller en falsk omsorg. ”Nu skal du bare høre om fru Bertramsen … Er det ikke skrækkeligt?”

“En svigefuld mand sår splid, bagtaleren skiller venner.” (Ordsp. 16:28)

Udvikling af fællesskab kræver tid

Relationer tager tid! Der findes faktisk ingen genveje når det gælder relationer. Venskab er kendskab, og du og jeg må prioritere vores tid i fællesskabet, så vi er der for at dele, give – og modtage.

“...lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig” (Hebr. 10:25)

“De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet” (Apg. 2:46)

Fællesskab bygges ikke på din bekvemmelighed, men på den overbevisning, at du har brug for fællesskabet af hensyn til dit åndelige helbred. Hvis du vil udvikle et fællesskab kræver det tid!