Gudstjenester og møder

 

Januar – klik her

Februar – klik her

Marts – klik her


Alle gudstjenester er offentlige. Det betyder, at både du og jeg har lov til at være med – ja mere end det. Vi tror faktisk, at vi som mennesker er med til at berige hinanden, at Gud har givet os ”fællesskabet” som en gave. Derfor mødes vi i kirken på det fælles grundlag: At Gud er Gud, og vi er mennesker, som behøver Ham og hinanden.


Vi ser os selv som en slags familie, hvor alle aldersgrupper samles en gang om ugen til ”festgudstjeneste”. Livet er selvfølgelig ikke altid en fest, men også i vanskelige tider og ulykkelige situationer samles vi for at være sammen – og fejre, at vi ikke er alene. Vi har hinanden, og Gud er med os.


Udover dåb, nadver og andre kirkelige handlinger har vi som alle andre evangeliske kirker naturligvis også forkyndelse. En prædiken til eftertanke og refleksion. Vi tror ikke, at det er selve ordene eller prædikantens begavelse, der gør forskellen, men at den, der omsætter Guds Ord til handling, vil opleve en styrke og hjælp til livet. Det er vi mange, der har erfaret igen og igen, og en typisk gudstjeneste byder ofte på aha-oplevelser. Evangeliet betyder faktisk: ”Godt budskab”, og derfor er der altid ”godt nyt” til alle i gudstjenesten. Når vi så har ”lyttet”, er det naturligt, at vi kan give et umiddelbart gensvar. Derfor er der altid tid til bøn og stilhed.

 

Søndagsskole

For børn op til 6. klasse afholdes aldersopdelt søndagsskole ved alle formiddags-gudstjenester så vidt muligt – dog ikke i skolens sommerferie.


Teenkirke

Fra 7. klasse hver tredje søndag.


Kirkekaffe

Efter hver gudstjeneste er der kaffe og hyggeligt samvær.


Bogcafé

Bogcaféen har åbent hver søndag efter gudstjenesten. Tag en kop kaffe og se på en gave til dig selv eller andre.


Bedemøder

mandag kl. 9.30



Menighedsblad

Hvert kvartal udgiver Vadum Kirkecenter et blad.

Gå til bladarkiv her

 
FællesskabFllesskab.html