Hvordan er det at være volontør?

Vores volontør fra 2006-2007, Ida Vinther, fortæller her noget om hendes oplevelse ca. midtvejs:

Fra Nordsjælland til Nordjylland. Det ville jeg aldrig havde regnet med kunne ske. Hvis man havde fortalt mig for et år siden, at jeg om et år ville bo i Nordjylland, så ville jeg havde grint ham eller hende op i hovedet og sagt: "no way, København måske, men ikke Nordjylland, og da ikke Vadum!"

Hvad skete der så lige, hvor endte jeg henne? Det er mærkeligt, som tingene kan ændre sig, på meget kort tid.

En aftale med Gud

Jeg oplevede, at Gud mindede mig om en ”aftale”, vi lavede sommeren for et år siden. I sommers oplevede jeg, at Gud sagde til mig, at jeg ikke var det rigtige sted, men at jeg skulle stole på ham og begynde at hive mine teltpæle op.

Når jeg nu sidder og kigger tilbage på de mdr., hvor jeg har boet her nord for fjorden, kan jeg ikke andet end smile, og grine en smule, det er mærkeligt, hvad Gud gør i vores liv, og hvad han har gjort i mit. Der er ingen tvivl for mig om, at det er Gud, der er ”skyld” i, at jeg nu bor her og faktisk har det som blommen i et æg.

Københavneren

Jeg har tit hørt fra andre jyder, at når man som sjællænder flytter til Jylland helt automatisk har et klistermærke på ryggen, hvor der står københavneren på. Det har jeg endnu ikke oplevet. Jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet, at folk har vendt øjnene ad mig og kaldt mig københavneren. For mig er det et billede på, at jeg er faldet til, og at vi på trods af forskellige dialekter godt kan acceptere hinanden (med et smil på læben).

Jeg havde aldrig troet, at det ville være så nemt at flytte så langt og stadig føle sig hjemme.

Hjem og hjem igen

Når jeg tager hjem på ferie, glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem, men når der så er gået 4 dage, og jeg har fået snakket med alle i familien derhjemme, glæder jeg mig til at komme hjem til Vadum igen.

Det er underligt, at man kan rejse hjem, men at når man så rejser tilbage, så rejser man også hjem. Det er da vildt, at man kan rejse og så stadig tage hjem.

Midt i Guds plan

”At rejse hjem, at være midt i Guds plan, at have lyst til endnu mere at være sammen med Gud og bare leve et liv i tæt kontakt med Gud”. Det er for mig nogle lidt nye ord.

Det sidste års tid har jeg ikke just følt, at jeg var midt i Guds plan for mit liv, men nærmest følt mig som gæst i mit eget liv.

Nu hvor jeg sidder her og er volontør i jeres (vores) kirke, kan jeg mærke en glæde og velsignelse falde over mit hjerte. For det er det mest velsignede, jeg har oplevet. At der er brug for mig her, og at når jeg er på arbejde, er min arbejdsgiver Gud. Det er bare så godt at vide, at jeg hver dag gør noget for Guds kirke her i Vadum, og at jeg er med til at bringe evangeliet videre til mennesker, på den ene eller anden måde.